tirsdag den 6. august 2013
Lidt nervøs start
Posted by Torben U
Start på en uges spændende sejladser i Lysekil
TEAM Ulrikkeholm på forsiden af lokalavisen
mandag den 5. august 2013
Klar til Lysekil Womens Match

Holdet (fra venstre: Josefine, Christel, Joan, Louise, Tine og Camilla) til åbningsceremoni her til aften i Lysekil.
Vi startede dagen med en heftig indvejning - vi klarede netop indvejning med en margen på 1,9 kg. Efter indvejningen stod morgenmaden heldigvis klar (tak mor og far Ulrikkeholm!).
Derefter havde vi to timers træning og er nu klar til stævnestart imorgen! Det bliver spændende! Der loves god vind 7-9 m/sek - det håber vi er en fordel for os!
Med en placering som nr 1 på verdensranglisten og med sejre de sidste to år her i Lysekil, er der et stort pres på holdet, men vi forsøger at tage det 'oppefra-og-ned' og forhåbentlig kan vi indfri forventningerne - men det bliver en hård uge! Nu glæder vi os bare til at komme på vandet og match race imorgen!!!
Men følg med her på bloggen i løbet af ugen, hvor vi forsøger at opdatere så meget som muligt.
mandag den 24. juni 2013
Endnu en 2. plads til samlingen
Det var ærgerligt, men det var 'VM om igen' da vi i weekenden tabte finalen i Danish Open Ladies Cup.
Til trods for en ikke særlig overbevisende start på stævnet, klarede vi cuttet til semifinalerne som nr 3. Vi slog Lucy MacGregor i semifinalen med 3-1 og skulle herefter møde Meldgaard og team i finalen.
Vi startede hårdt ud med 2 gode sejre! Vi skulle 'bare' have en til.... Og der er igen dårlige undskyldninger! Vi fik den bare ikke i hus - tricky vindforhold og tre dårlige starter afgjorde finalen for os og vi fik os endnu en andenplads.
Skuffelsen var stor. Det havde været fedt t vinde på hjemmebane. Men til gengæld kunne vi glæde os over, at vi nu samlet fører WIMR Serien på en delt første plads med Lucy! Det er fedt!
Nu glæder vi os til Lysekil og håber på en plads i finalen, samt at vores hjemmebane nr 2 kan give et lidt bedre resultat :)
Dog er der lang vej til finalen i Lysekil! Det er afslutningen på WIMR serien og der er rigtig mange dygtige match race sejlere i feltet, så vi skal bestemt ikke tage noget for givet - men man har jo lov til at drømme :)
Fra TEAM Ulrikkeholm skal der lyde en stor tak til KDY for at afholde Danish Open Ladies Cup! (Vi håber på symmetriske spilere næste år ;)) Og så de vigtigste: tusind tak til alle fantastiske hjælpere der stillede op og gjorde stævnet muligt - KDY har ikke mulighed for at afholde stævner som dette uden jer!
Helt speciel tak skal lyde til Peter Lübeck for gode baner og sidst men ikke mindst vores guttermand, Jens Vestergaard :)
søndag den 23. juni 2013
Sidste dag ved Danish Open
Så er vi igang med semifinalerne her i Skovshoved til Danish Open. Lotte og hendes team gjorde det flot i de indledende runder og vandt den dobbelte round robin. TEAM Ulrikkeholm gik videre som nr 3.
I semifinalen valgte Lotte og team at sejle imod det hollandske match race talent Witteveen, der for første gang deltager i match race som skipper.
Det betød, at vi skulle vinde 3 sejre imod Lucy MacGregor, der blev nr 2 i round robin og som også ligger nr 2 på kvindernes verdensrangliste. Lucy er skarp og der er ikke plads til at lave fejl, så det er 'helt frem i skoene i dagens resterende semifinalesejladser, hvis vi skal gøre os håb om en finaleplads!
Inden dagens sejladser står der 1-1 i begge semifinaler! Vi glæder os nu bare til at komme på vandet!
Sejlerhilsner fra Louise, Trine A, Joan og Camilla
fredag den 21. juni 2013
Hård dag, bedre resultat!
Hold da op, det blev en hård dag! Men det var en god dag, hvor vi fik retter noget op på nogle af vores fejl igår!
Billed: Tine Kjærgaard
Vi gik fra en 7. plads til en delt 3. plads efter dagens sejladser, så vi skal bare klø på imorgen! Vi er klar.
Vi skal bare have noget ordentlig vind imorgen og så kører vi på igen! Vi ses på havnen imorgen! Håber I kommer og giver lidt hep :))))




