lørdag den 5. maj 2012

TEAM Ulrikkeholm 7'er ved Cph May Day

Efter 11 sejladser ved Cph May Days er TEAM Ulrikkeholm endt på en samlet 7. plads. Et ret OK resultat for os tøser!


Foto: Gordon Smith.

Med en fortjent, men uventet, sejr over semifinalist og 3'er i round robin, Johnnie Berntson, i dagens første sejlads fik vi slået fast at ikke falder helt igennem i dette pænere selskab.
Vi håber på endnu en mulighed for at 'lege med' i toppen af verdenseliten en anden gang. Vi har selvfølgelig kunnet mærke et meget højt niveau og der har ikke været plads til bare en enkelt fejl, men vi synes, vi er kommet igennem med 'skindet på næsen' og så har vi lært en masse.
Resultatet fra Cph May Days round robin:
1. Bjørn Hansen 8-3
2. Peter Wibroe 8-3
3. Johnnie Berntson 7-4
4. Joachim Aschenbrenner 7-4
5. Nicolai Sehested 7-4
6. Staffan Lindberg 6-5
7. Camilla Ulrikkeholm 5-6
8. Rasmus Viltoft 5-6
9. Olli-Pekka Lumijarvi 5-6
10. Martin Boidin 4-7
11. Viktor Ogeman 3-8
12. Jurjen Feitama 1-11
- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 4. maj 2012

3 sejre ud af 7 matcher på førstedagen

Så er vi kommet i havn efter at have sejlet 7 af vores matcher idag. Efter en lidt tung formiddag kom vi stærkt igen her til eftermiddag og tog de sidste to matcher i banken, så nu er vi oppe på 3 sejre. Vi skal sejle de sidste 4 matcher i vores round robin imorgen, så hvis vi kniber ballerne sammen og hiver nogle flere prikker hjem, kan det jo være, vi kan kvalificere os til kvartfinalen (6 bedste). Vejret idag har mildest talt været udfordrende, så vi håber på lidt mere stabil vind imorgen:-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Hård start på May Days

Puha, vi er her til formiddag blevet mindet om at der virkelig er forskel på niveauet mellem Womens Gr2 og Open Gr2. Derfor har det også været en hård start med 4 nederlag og 1 sejr i dagens første sejladser.

Vi startede ellers super med en god start og føring det meste af banen rundt, men det blev vekslet til et nederlag til Nicolai Sehested i de svære forhold på banen med store vindskift både i retning og styrke.

Herefter fulgte 2 nederlag til Bjørn Hansen og Olli Pekka, hvor vi blev sat godt og grundigt på plads.

I 4. sejlads kom endelig dagens første sejr mod Joachim Aschenbrenner og det var super fedt at få styr på taktikken.

I dagens femte sejlads tabte vi til Peter Wibroe med en halv længde på målstregen efter at have hentet en del på andet opkryds og andet lænseben.

Alt i alt kunne vi godt have klaret os igennem med 3 sejre men vi havde svært ved at finde rytmen og tabte derfor et par stykker vi burde have vundet. Men vi håber at tage et par uventede sejre imorgen :)

Teknikken har ikke fejlet noget, så det er i hvert fald en positiv ting - vi kæmper videre. Måske får vi sejlet et par senere på eftermiddagen - opdatering følger ;)

Over and out

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 3. maj 2012

Cph May Days

TEAM Ulrikkeholm deltager her i bededagsferien i Open Gr2 i Skovshoved; Cph May Days. Vi vandt wildcard'et med en 2. plads ved Spring Cup i foråret og er nu klar til kamp mod nogle af verdens bedste match race sejlere!


Vi glæder os til 3 dage på vandet med masser af gode matcher og forhåbentlig kan vi, som eneste rene pigehold, hamle op med nogle af de allermest erfarne match race gutter!

Deltagere ved Cph May Days:

Bjørn Hansen, SWE (5)
Johnie Berntsson, SWE (8)
Staffan Lindberg, FIN (16)
Joachim Aschenbrenner, DEN (24)
Nicolai Sehested, DEN (26)
Rasmus Viltoft, DEN (28)
Jurjen Feitsma, NED (43)
Olli-Pekka Lumijärvi, FIN (52)
Camilla Ulrikkeholm, DEN (65)
Martin Boidin, DEN (68)
Viktor Ogeman, SWE (78)
Peter Wibroe, DEN (84)

Det er den lokale, erfarne match race sejler Rasmus Viltoft, der er drivkraften bag stævnet og TEAM Ulrikkeholm takker for det store initiativ og håber at flere vil følge eksemplet fremover, så vi kan blive ved med at tiltrække store match race navne til Skovshoved og holde et højt internationalt niveau imellem de lokale hold!

Vi glæder os til at komme på Øresund til en fantastisk fight! Så pak picnickurven, tag familien med og find en god plads på molen i Skovshoved!

Hvis man hepper på TEAM Ulrikkeholm er det os i det blå SailRacing-tøj og jeg vil næsten garantere at man kan lytte sig frem til hvilken båd der er pigebåden, hvis der ikke kommer for meget vind :) Vi ses!

Bedste hilsner fra Camilla,
Skipper, TEAM Ulrikkeholm

- Posted using BlogPress from my iPhone