fredag den 21. juni 2013

Hård dag, bedre resultat!







Hold da op, det blev en hård dag! Men det var en god dag, hvor vi fik retter noget op på nogle af vores fejl igår!



Billed: Tine Kjærgaard



Vi gik fra en 7. plads til en delt 3. plads efter dagens sejladser, så vi skal bare klø på imorgen! Vi er klar.



Vi skal bare have noget ordentlig vind imorgen og så kører vi på igen! Vi ses på havnen imorgen! Håber I kommer og giver lidt hep :))))


Klar til en NY dag!

Ok, jaja man må jo få nogle klø engang imellem for at mærke, at man lever :) Ville lige lægge dette billed på bloggen - billedet her viser alt, så tak til Philip Guhle for at have fanget det :)



Vi har lagt gårsdagen bag os og håber at dagen idag vil bringe medstrøm, lidt mere vind og god fart- og højde-karma :)

torsdag den 20. juni 2013

Kort og (ikke så) godt

Idag startede Danish Open i Skovshoved - et stævne vi havde set frem til, men som desværre startede med en bundskraber.


Vi har ikke turdet kigge på resultattavlen, men med en score på 1 sejr og 4 nederlag kan det umuligt være godt.


Vi må bare 'på med vanten' imorgen og så må vi igang med at levere nogle sejre!


Over and out herfra!

søndag den 9. juni 2013

Vi fik sølv :) men tabte guld...


Pjeeeeew! det har været en meget hård dag i dag!

Dagen startede ellers godt. Meget vind! Og vi skulle møde Skudina i den (måske) sidste semifinale.
Vi fik en lige start, men var lige efter hende hele vejen rundt på banen. Hun når os på en styrbord ved topmærket, men i hendes lufning er hun lidt uopmærksom og vi smutter indenom ved topmærket.
Hele vejen ned ad sidste lænser ligger vi på hendes læ hjørne og hun kan ikke bomme. Da vi bommer mod mållinien skærer båden op i vinden pga det store tryk. Vi forsøger at bjærge vores spiler på vej i mål og vi krydser mållinien imens de ligger og har problemer med at falde af. Fed start på dagen for os, hvor vi viste at vi er stærke i meget vind i store både.

Så blev det finale! Og så imod OL-guldvinder, Tamara! Vi følte vi havde alt at vinde! Vi var klar.

I første sejlads fik vi en start til luv for Tamara. Vi fik de første gode skift op ad første opkryds og lagde afstand. Herefter dækkede vi banen af og gik først i mål.

I anden finalesejlads, kom spanieren bedre fra start, men på et løft kom vi helt tæt på, luffede og gav hende en straf.
Herefter holdt vi os så tæt på hende, som vi kunne. Det endte med at hun måtte forsøge at tage sin straf på mållinien. Det lykkedes ikke og vi kom i mål, idet hun var ved at udføre sin straf.

De næste sejladser skete der følgende, der gjorde at vi tabte.
Tredje sejlads fik vi en straf for ikke at have fuldført en bomning.
Fjerde sejlads fik vi en fin start, men da en fra teamet ville hænge lidt ekstra mistede hun grebet og faldt i vandet.
I sidste sejlads lavede vi en dårlig start ved læ mærke og det er der ikke råd til i selskab med Tamara.

Tillykke til Tamara og team! De har sejlet et flot VM. Vi ville gerne have givet dem mere kamp. Vi gav alt hvad vi overhovedet kunne og det var desværre kun nok til sølv.

Men spørg os imorgen og jeg tror vi er ret tilfredse :)




lørdag den 8. juni 2013

Dramatisk dag til VM!

Her lige en kort opsummering af dagens sejladser, inden vi hopper i seng så vi kan være klar til det store slag imorgen :)

Vi gik fint videre igennem kvartfinalerne med 3-0 mod Pyatt, NZL.

Herefter skulle vi møde Skudina. Det har været nogle hårde matcher i meget skiftende forhold.

I første match fik vi de første gode skift op ad banen og havde et fint forspring ved topmærket. Denne føring holdt vi banen rundt og helt til mål!

Anden og trejde match havde vi rigtig gode starter, men desværre fandt Skudina de gode skift op af første kryds og her kom hun så meget foran, at det var svært for os at nå hende (selv om vi kom meget tæt på i tredje match).

I dagens fjerde semi kom vi godt fra start med en straf til Skudina. Hun fik de første gode skift op ad banen, men kom aldrig så langt foran, at hun kunne tage sin straf.
Da hun forsøgte at tage straffen på sidste krydsben, vendte vi under hende og hun sejlede ind i os, imens hun forsøgte at tage sin straf.

Herefter blev bådene sendt i havn pga skader og Skudina blev tildelt 0,75 strafpoint.

Det betyder nu, at vi mangler at vinde 1 match for at nå op på 3 point (Skudina skal vinde 2 matcher).

Vi glæder os til imorgen! Godnat godnat fra Joan, Jose, Louise, Trine og Camilla



Nu står der 2-1,25 til os i semifinalen!

Der er ikke mere sejlads i Busan idag. Vi har sejlet 4 semifinalesejladser og efter en stor kollision i fjerde sejlads er russeren blevet tildelt 0,75 point i straf.

Så nu står der 2-1,25 til os i semifinalen! Dvs at vi skal vinde en match for at gå videre og russeren skal vinde to.

Nu står den på aftensmad og afslapning og så er vi klar til en ny dag imorgen! Vi er så klar!!



Afventer nu beslutning på høring

Vi har sejlet 4 sejladser i semifinalerne. Nu står der 2-2.

Russeren, Skudina, har krævet høring efter stor kollision i fjerde sejlads.