lørdag den 8. juni 2013

Vi er i semi!!!!

Så er TEAM Ulrikkeholm videre til semifinalerne efter 2 sejre over Susannah Pyatt fra New Zealand.

Det blev to hårde sejladser. Vinden har taget lidt mere til end de andre dage, hvilket gør sejladserne lidt mere travle og små fejl bliver straffet prompte.

Louise blev lidt småskadet i den ene arm, men er nu i behandling hos massage-teamet på land.

Nu gælder det bare om at holde væskebalancen, få noget mad og komme helt ovenpå igen til vi skal sejle semifinaler senere idag!


Det bliver Tamara, der skal vælge modstander, da hun vandt de indledende runder.

fredag den 7. juni 2013

VM-dag 3. Vi er videre til kvartfinalerne!

Vi kom flyvende fra start på VM dag 3 med tre sejre i træk i anden round robin over Claudia Pierce, Anna Kjellberg og Katie Spithill.

Herefter skulle vi møde OL-guldvinderen fra Spanien, Tamara, igen. Vi var bagud fra starten efter en mis-timing til linien, men vi havde super boatspeed og lå foran hende på styrbord layline til topmærket. Her troede vi, at vi kunne vende foran, men hun kunne skære til vinden, stadig være på styrbord og vi blev sat imod hende med den stærke strøm, så vi endte med at få en dum straf. Herefter kæmpede vi alt, hvad vi kunne og fik da også hentet det tabte igen efter en lang vendeduel på andet opkryds, men desværre var det ikke nok til både at kunne tage vores straf og komme først i mål. Det var en fed sejlads, men vi tager stadig (få, men) forkerte beslutninger og det er der ikke råd til imod en sådan sejler.

I sidste sejlads i anden round robin var vi meget uheldige og fik en kæmpe tangklat på roret i prestarten, så vi slet ikke kunne sejle op med den schweiziske, Alexa. Hun var langt foran ved topmærket. Dumt og irriterende!

Til trods for de to irriterende nederlag endte vi stadig den dobbelte round robin som nr 3 med en samlet score på 10-6. Jubiii!

Nu gjaldt det så kvartfinaler, hvor vi som nr 3 skulle møde nr 6. Vi sejlede den første af kvartfinalerne, som vi vandt sikkert over new zealandske, Susannah Pyatt.

Nu er det så tid til at finde et sted, hvor vi kan købe ørepropper! Der er et musikarrangement nede på stranden foran hotellet i aften og vi skal jo være klar til at kæmpe for en plads i semifinalerne imorgen!



torsdag den 6. juni 2013

VM-dag 2 - alt er stadig åbent

Det blev en lidt hård dag på vandet for TEAM Ulrikkeholm. Både vind- og strømforhold var ellers noget mere stabilt end gårsdagens forhold, men vores selvtillid fik et lille hak efter dagens score på 2 sejre og 3 nederlag.

Vi havde ellers en super sejlads imod ol-guldvinderen, Tamara. Vi var foran indtil bundmærket, hvor hægstaget helt uheldigt fangede bommen, hvilket gjorde vi ikke kunne falde af til runding af bundmærket. Herefter var de 2-3 bådslængder for meget at indhente på den hurtige spanier og vi tabte sejladsen.

Desværre blev denne sejlads et lille vendepunkt for vores succes og dagen blev præget af fejl på egen båd, skøder der sidder fast etc.
Ikke den bedste dag på vandet, men vi er kommet igennem med skindet på næsen og fra nu af er det bare opad og fremad.


Billed lånt af Jill Mønster Hagen.

Vi er klar til en ny dag imorgen, hvor vores egen præstation forbedres og heldet måske også lige tilsmiler os lidt mere, så vi lige får de sidste marginaler på vores side.

Dagen blev afsluttet på havnen med massage af det lokale behandlerhold.


Jose 'overfaldet' af tre behandlere.


Louise og Trine får massage


Obligatorisk fællesfoto efter massagen.

Nu tager vi lige en slapper og så er vi klar til kamp igen imorgen!

Bedste hilsner fra Trine, Joan, Jose, Louise og Camilla

onsdag den 5. juni 2013

Go' VM-start for TEAM Ulrikkeholm

Så blev VM skudt igang her i Korea! TEAM Ulrikkeholm startede førstedagen med 5 sejre og et enkelt nederlag.


Dagen blev startet med ventetid på land pga manglende vind og efter en times venten, blev vi sendt på vandet. Her var forholdene meget svære at læse med skiftende vindstyrke og -retning, samt meget stærk strøm.


Holdet fandt hurtigt et godt trim og var klar og spændte ved entry til første sejlads imod den koreanske besætning. Vi vandt sikkert over både Choi og Pyatt.

Herefter skulle vi møde den førsteseedede russer, Skudina. Efter en hård prestart hvor vi blev idømt en straf, var der ikke meget at stille op - til gengæld var dette dagens eneste tabte sejlads.

Vi vandt over Pierce og Kjellberg. Og i dagens sidste sejlads skulle vi møde australske Katie Spithill. En spændende sejlads, hvor de førte stort set hele banen rundt med os hængende i hækken. Vi forsøgte at rulle dem på første lænser uden resultat, men heldigvis for os lykkedes det os med god boathandling at rulle dem 2/3 dele nede ad anden lænser - lige præcis til at komme i mål et fint stykke foran. Det var en god én at slutte en lang dag på vandet af med!

Round Robin 1 afsluttes imorgen efter de sidste 3 sejladser, før der fortsættes med endnu en round robin. Vi glæder os til mere race - måske med lidt mere vind imorgen!

Bedste sejlerhilsner fra Joan, Jose, Louise, Trine & Camilla

Her er dagens resultater:



tirsdag den 4. juni 2013

Kampklar!

TEAM Ulrikkeholm har her ved middagstid haft 2 timer træning. Der var diset her til morgen, så søbrisen var ikke så kraftig. Derfor foregik træningen også i meget let vind.

Træningen gik fint. Vi fik de sidste aftaler på plads efter vi skiftede træningsbåden i Skovshoved, DS37'eren ud med den koreanske variation, Bakewell 9m, der er en kortere og bredere båd. Holdet skulle lige vænne sig til mindre plads ombord, men vi føler os klar til imorgen, hvor første start går kl. 10 (koreansk tid, vi er 7 timer foran Danmark).


Camilla 'powerades' op efter dagens træning.

mandag den 3. juni 2013

Sightseeing før VM-start

TEAM Ulrikkeholm ankom til Busan, Korea igår aftes. Mandagen blev brugt på sightseeing og på at få døgnet til at falde helt på plads efter jetlag.

Vi tog metroen til Beomeosa, hvor vi besøgte et tempel. Her lidt billeder fra turen:











Imorgen er der træning og åbningsceremoni. Vi glæder os til at komme igang, men det var fedt for en gangs skyld at kunne være lidt turist. Denne gang har vi i hvert fald set mere end hotellet og havnen :)

lørdag den 1. juni 2013

Klar til VM 2013

Womens Match Racing World Championship 2013 afholdes fra d. 4.-9. juni i Busan, Korea. TEAM Ulrikkeholm er klar til årets første store udfordring.


TEAM Ulrikkeholm har igennem de seneste på måneder brugt rigtig mange timer på vandet for at være helt klar til VM2013 skydes igang i Sydkorea på tirsdag. Det bliver et spændende stævne, da mange af verdens bedste match race sejlere mødes for første gang efter OL. Denne gang skal der sejles i større både, Bakewell 9m - det passer os rigtig godt, da vi har fokuseret på match race i større både imens den resterende del af kvindernes match race elite kørte OL-kampagner. Vi burde derfor måske have et lille overtag på boathandlingen, men der er stadig mange ting, der skal flaske sig før det kan give resultater.

Vi ser frem imod en uge med masser af action og gode matcher imod nogle af verdens allerbedste kvindelige match racere.

Til VM2013 består TEAM Ulrikkeholm af:
Taktik / storsejl: Trine Palludan
Trim: Louise Ulrikkeholm
Tail / pit: Josefine Boel Rasmussen
Fordæk: Joan V. Hansen
Skipper: Camilla Ulrikkeholm

Vi forsøger at opdatere denne blog hver dag - såfremt der er internetforbindelse.
TEAM Ulrikkeholm twitter-konto: @Ulrikkeholm

Ellers kan der følges med her:
https://twitter.com/WIMRSeries (WIMR Series twitter)
http://busanmatch.com (stævnets hjemmeside)

Bedste sejlerhilsner fra Trine, Josefine, Louise, Joan og Camilla!

VM2013 deltagerliste:
Ekaterina Skudina, RUS (2)
Camilla Ulrikkeholm, DEN (4)
Tamara Echegoyen, ESP (9)
Alexa Bezel, SUI (12)
Caroline Sylvan, SWE (20)
Anna Kjellberg, SWE (21)
Claudia Pierce, NZL (25)
Susannah Pyatt, NZL (52)
Sungeun Choi, KOR (130)
Katie Spithill, AUS (165)