onsdag den 3. august 2011

Her er sol og sommer - MEN INGEN VIND

Vi venter og venter - PÅ VIND!
Vejret er skønt og det samme er livet - men "hvem kan sejle for uden vind!" Pigerne i Lysekil kan i hvert tilfælde ikke.
Vi håber at der kommer en søbrise i eftermiddag - men det ser ikke for godt ud - da der ligger skyer inde over fastlandet og ikke en sky over vandet.
Vi håber og tror - men heller 1 round robin og ordentlige sejlforhold og IKKE som i formiddag - hvor vinden efter vor og pigernes smag var for svag.
Så snart der sker noget kommer der nye indlæg på bloggen.
Torben

Desværre endnu en tabt kamp.

Endnu engang en meget spændende og stressende sejlads. Vinden er 1-2 m/s
Pigerne fik givet Roca en straf ved bundmærkerunding og efter en rigtig kurs ind i banen på lænser- kommer det til en meget tæt målgang hvor vore piger desværre får en straf - hvordan kan jeg ikke forstå - jeg mener altid at læ båd har retten til vejen!!!  - de giver åbenbart ikke plads nok til Roca og får en yderligere straf!! Jeg forstår det IKKE - men jeg er heller ikke opmand
Desværre ikke en god start på dagen med 2 tabte. Det er hårdt at være blogger og supportere.

Sejladserne er igang i meget let vind. Første nederlag.

Så har vi gang i sejladserne.
Pigerne fik efter en flot start - hvor de fik fanget Anne-Claire uden for startområdet - og dermed en perfekt start en del foran Anne-Claire - desværre det første nederlag.
De førte indtil sidste lænseben - hvor vore piger desværre tog ud i bugten hvor der er modstrøm og ikke holdt sig til klippen. Det er altid svært med lænseben i meget tynd luft!!!!
Det samme var gældende for Trine - som fik en frygtelig start og var langt bagefter - men vinder sejladsen mod Stephanie - da Trine valgte at gå ind i banen mod klippen.
Torben

Lige et par billeder med indtryk fra Tirsdag.

Lidt fotos af begivenhederne i Lysekil - her ses at Matchrace er publikumsvenlig!!!! Vi ser det hele lidt fra oven.!!!
Her er piger og supporterdrenge på hurtigtur til Smøgen med 450 HK i røven

De stolte og trætte piger efter dagen - SUCCES!!!!

Så er pigerne klar efter morgenmad.

Efter en god gang morgenmad er pigerne nu på vej til skippermøde - kl 8.15 og sejladserne forventes at starte kl 9.30.
Team Ulrikkeholm starter med de 3 første sejladser - den første mod Anne-Claire Le Berre, den anden mod Silvia Roca Mata og den tredie mod Linda Rahm.
Herefter sidder pigerne over i 2 flights.
Der håbes på at der gennemføres 2 Round Robins inden mellemrunde - men vi afventer vejrsituationen.
DER ER LANG VEJ ENDNU - MEN GODT BEGYNDT OG 4 PINDE I HUS - KAN INGEN TAGE FRA PIGERNE.
Torben U

tirsdag den 2. august 2011

4. SEJR ER I HUS - DERMED 4 AF 4 - PERFEKT.

Så har vi dagens sidste sejlads færdig og MED SUPER - SUPER RESULTAT - FULDT HUS IDAG.
Vi kan ikke få bedre oplevelse her på klippen - men jeg er sikker på at pigerne har det endnu bedre ombord.
Vi siger tak for en herlig dag med GODE OPLEVELSER!!!
Supporterteamet. Vi glæder os til imorgen.

4. SEJLADS ER GODT IGANG - PERFEKT START.

Så er vi igang med dagen sidste sejlads for pigerne og det ser MEGET FLOT ud. Efter en perfekt start hvor de fik lukket Caroline Sylvan ude - dermed en perfekt start og her ved bundmærkerunding  er de ca 1 minut foran - det ser rigtigt godt ud og nu gælder det bare at holde tungen lige i munden og hovedet koldt - DET ER GODT NOK SVÆRT I 30 GRADERS VARME OG FULD SOL.