![]() |
Foto: Søren Christensen. |
Nu er TEAM Ulrikkeholm klar til endnu en begivenhedsrig sæson. En glædelig nyhed til den kommende sæson er den - for TEAM Ulrikkeholm - længe ventede Womens Series - WIMRS! En pendant til mændenes world tour, der igennem 5 stævner skal kåre den bedste kvindelige besætning i serien.
Holdet starter sæsonen med en placering på womens ranking som nr. 6 og vi glæder os helt vildt til at komme på match race banen og battle imod mange af de OL-hold, der vender tilbage til 'det gamle match race circuit'. Første hårde prøve kommer til VM2013 i Busan, Korea i starten af juni!
TEAM Ulrikkeholm deltager i 3 af de 5 stævner i WIMRS og håber, at vi kan blande os i toppen af feltet, til trods for, at der i den samlede serie, bliver kåret en vinder ud fra 4 gældende stævner af de i alt 5 stævner.
De 3 stævner TEAM Ulrikkeholm deltager i, er:
ISAF Womens Match Racing World Championship 2013, Haeundae, Busan, Korea, 4.-9. juni
Danish Open Ladies Cup 2013, Copenhagen, Denmark, 19.-23. juni
Lysekil Womens Match 2013, 5.-10. august (afsluttende stævne for WIMRS)
Under stævner opdaterer vi løbende denne blog, så det er her, du skal følge os.
Bedste sejlerhilsner fra TEAM Ulrikkeholm
GO Girls!!! arbejder hårdt på at få sparket til pigerne her i UK. Har sikret mig en fordækker plads hos landets nye håb, here we go again...... KNUUUUUSSSSSS
SvarSlet