torsdag den 8. august 2013

Igang med kvartfinalerne

Idag har der været virkelig svære forhold på vandet. Meget skiftende vind både i retning og styrke har givet Skipperen grå hår i hovedet. Men vi er kommet fint igennem dagen!

Vi startede dagen med at sejle sidste sejlads i round robin imod Lucy MacGregor. Lucy kom bedst ud af starten, hvor vi stort set bare havde ligget og drevet rundt og herefter fik hun mulighed for at slå frit på skiftene, der kom ned over banen. Vi måtte se os slået i round robins sidste sejlads og dermed hensat til andenpladsen i den indledende round robin med Lucy og team som vindere.


Efter en kort frokostpause, tørt tøj og en kop varm kakao i lejligheden var vi klar til kvartfinalerne, hvor vi startede med 2 sejre og er foreløbigt på 100% vundne sejladser.


De lover mere vind imorgen, så vi håber på mere fair sejladser imorgen! Vi er klar til kamp!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar